CERTIFER HHC / DRS – Supporting your local and European ambitions.

BLEV DEN HOLLANDSKE CERTIFICERINGSVIRKSOMHED HHC/DRS OVERTAGET AF BELGORAIL, HVILKET ÅBNER OP FOR NORDEUROPA FOR CERTIFER

BLEV DEN HOLLANDSKE CERTIFICERINGSVIRKSOMHED HHC/DRS OVERTAGET AF BELGORAIL, HVILKET ÅBNER OP FOR NORDEUROPA FOR CERTIFER

2021 vil være en milepæl for den førende hollandske virksomhed inden for inspektion og certificering af jernbaneinfrastrukturmaskiner, maskiner på skinner/vej og løfteudstyr. HHC/DRS med afdelinger i Holland, Tyskland og Skandinavien blev overtaget af BELGORAIL og blev dermed medlem af CERTIFER Group, som er en vigtig aktør i sektoren.

CERTIFER Group kommer ind på det nordiske marked og styrker sin stilling på de hollandske og tyske markeder med overtagelsen af HHC/DRS i februar 2021.

 

Noord-Scharwoude og Bruxelles, 25. februar 2021 – Siden etableringen i oktober 1999 har HHC/DRS gennemgået en hurtig udvikling og er blevet en vigtig aktør inden for jernbanesektoren og inspektion af hejse- og løftegrej, både i Holland og internationalt.

“Vores eksperters præcision og tekniske kompetence og internationaliseringen af vores kvalitative serviceydelser har understøttet vores udvikling, hvilket omfatter tæt kontakt med vores kunder karakteriseret ved et godt kvalitets-/prisforhold og korte kommunikationsveje,” understreger Huib Oostdijk og René Bak, Managing Directors i HHC/DRS virksomhederne.

I 2020 har bestyrelsen og grundlæggerne af virksomheden overvejet virksomhedens fremtid og den strategi, der skulle følges for at styrke HHC/DRS’ stilling i forhold til udviklingerne, der karakteriserer sektoren inspektions- og certificeringsorganer. Resultatet af analysen tilskyndede aktionærerne til at se sig om efter en stærk partner med et indgående kendskab til HHC/DRS’ aktiviteter, og som var i stand til at støtte virksomheden i dens fremtidige lokale og internationale udvikling.

BELGORAIL har været et bemyndiget organ og markedsførende i Belgien siden 2004 og er specialiseret i at organisere og udføre tests (rullende materiel og ETCS). Virksomhedens hovedkontor er i Bruxelles med et afdelingskontor i Spanien. BELGORAIL tilsluttede sig CERTIFER GROUP i 2017 og har lige siden fortsat med at vokse og udvide sit udbud af serviceydelser.

HHC/DRS er som følge deraf nu en del af BELGORAIL & CERTIFER group, som er eksperter i evaluering af by- og jernbanetransportsystemer. CERTIFER Group, som har været baseret i Valenciennes i Frankrig siden 1997, og som har datterselskaber eller afdelinger i 14 lande, udfører inspektions- og certificeringsopgaver i mere end 50 lande inden for sektorerne jernbaneinfrastruktur, kontrol- og signalfunktioner og rullende materiel.

“Denne overtagelse giver interessante udviklingsmuligheder, den styrker især inspektionsaktiviteterne for jernbanekøretøjer på europæisk plan, udvikling af certificeringsaktiviteter for nye toge, signalsystemer og jernbaneinfrastrukturen i Holland og Skandinavien, vores teams og eksperters komplementære karakter og brugen af HHC/DRS’ særlige ekspertise inden for løftegrej og certificering af sikkerhedsstyringssystemer som f.eks. VA-Keur eller VCA på koncernniveau, understreger Jean-Marc Dupas og Huib Oostdijk, som er repræsentanter for BELGORAIL og HHC/DRS.

Integrationen af de hollandske ICM-eksperter i det franske multinationale selskab giver den nye koncern mulighed for at positionere sig som en af de førende på verdensmarkedet for jernbanecertificering. Fremragende nyheder for HHC/DRS’ og CERTIFER GROUP’s kunder og for hele jernbanesektoren.

 

Om HHC/DRS

HHC/DRS med hovedkontor i Noord-Scharwoude blev grundlagt af René Bak i 1999 og er specialiseret i inspektion, certificering og prøvning af jernbaneinfrastrukturudstyr og maskiner på skinner/vej og hejse- og løftegrej, både på lokalt og europæisk plan. Med et team på 36 personer har HHC/DRS omfattende erfaring med jernbaneinfrastrukturudstyr, er et bemyndiget organ for hejse- og løftegrej og er aktiv i adskillige EU-lande til evaluering af NNTR (nationale regler). Udover EU-aktiviteter har HHC/DRS også en stærk lokal markedsandel i Holland til inspektion af et bredt spektrum af certificering af udstyr og styringssystemer.

 

Om BELGORAIL & CERTIFER

BELGORAIL er et belgisk inspektions- og certificeringsorgan, der blev grundlagt i juni 2004 af Vinçotte, Agoria og Transurb for at opfylde behovet for frivillig og lovbestemt certificering i jernbanesektoren. BELGORAIL blev overtaget af CERTIFER i 2017. Virksomheden hører til prøvnings-, inspektions- og certificeringsindustrien med fokus på jernbanetransportsystemer og tilbyder også ISO 9001- og ECM-certificeringsservice.

CERTIFER, som har hovedkontor i Valenciennes, er en førende global aktør, der er specialiseret i jernbaner og bytransport. Siden grundlæggelsen i 1997 i Frankrig har CERTIFER udviklet sin ekspertise ved at tilbyde organisering af inspektion, certificering og prøvning og prøvningsservice i 50 lande rundt om i verden. CERTIFER er en gruppe af 12 virksomheder i hele verden: CERTIFER SA (hovedkontor i Frankrig), CERTIFER ALGÉRIE (Algier), AMERICA LATINA (São Paolo), ASIA (Hanoi), ASIA PACIFIC (Hong Kong), AUSTRALIA (Sydney), AEBT Certifer (Tyskland), BELGORAIL (Bruxelles og Madrid), CHINA (Shanghai), MIDDLE EAST (Dubai), TÜRKIYE (Ankara). CERTIFER er certificeret iht. ISO 17020 type A og 17065 og har nationale akkrediteringer som f.eks.: DeBo i Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland, Østrig, Spanien, Italien, Schweiz, Luxembourg, Algeriet og Tyrkiet; AEO i Australien; ISA i Dubai, Danmark og Indien. I CERTIFER GROUP er CERTIFER SA, CERTIFER ITALIA, BELGORAIL, HHC/DRS og ERC bemyndigede organer.

 

For yderligere information:

Jean-Marc Dupas
Managing Director BELGORAIL SA
Tlf.: + 32 2 897 9000
jeanmarc.dupas@belgorail.be
www.belgorail.be

Huib Oostdijk
Managing Director HHC/DRS BV
Tlf.: + 31 6 11 00 79 01
huib.oostdijk@certifer.eu
www.hhcdrs.nl

René Bak
Manager Operations HHC/DRS BV
Managing Director
HHC/DRS Deutschland GmbH
Tlf.: + 31 6 20 03 75 55
rene.bak@certifer.eu